Kunstnere
Sorter
Varer over kr. 40.000,- kan ikke filtreres efter.
Kontakt Galleri Syd for eventuel pris.
Værker
Tidligere solgte værker
Karel Appel
OMRÅDE
Baggrund:
Karel Appel er født i Amsterdam. I årene 1942-1944 studerer han på det Statslige Kunstakademi i Amsterdam. Under studietiden bliver han venner med Corneille.
Han flytter til Paris 1950, hvor han deler lejlighed med Corneille og Constant. I Paris får malerierne mere groteske træk, forestillende dyr, monstre og mennesker.
I 1948 grundlægger Karel Appel, Constant og Corneille den hollandske eksperimenterende gruppe, som udgiver tidsskriftet Reflex. Samme år indgår de et samarbejde med danske og belgiske kunstnere om at grundlægge den kendte kunstnergruppe CoBrA.
Appel er et af de fremtrædende medlemmer for kunstnergruppen, som en rebel for arbejderklassen.
Kunsten:
Karel Appel er, allerede mens han lever, en kendt kunstner, hvis værker bliver solgt til høje priser. Det har dog aldrig været målet for Appel, tværtimod vil han gøre sig selv fri af den klassiske opfattelse af hvordan et maleri skal være.
Han maler uden at tænke, og lader hænderne gøre arbejdet for at give plads til det spontane og udtrykke sig spontant og eksplosivt.
Han har i dokumentarfilmen ”Karel Appels Virkelighed” fra 1962 udtalt: ”Dét der interesserer mig, er den viljekraft der kommer til udtryk, når man har frigjort sig for den klassiske kunstopfattelse. Jeg søger friheden fra den, friheden i alting og prøver at give udtryk for den”.
I Karel Appels tidlige værker kommer hans spontanitet til udtryk gennem stærke farver og billeder i store formater med liv og dramatisk virkning. I hans følelsesladede malerier, finder man dynamiske former og stærke farver.
Selv siger han om sit værk: “Jeg fjumrer bare lidt rundt”. Senere er malerierne blevet mere behersket med en roligere overflade med nedtonede gråstemte farver.
Alder:
Født 1921 i Amsterdam. Død 2006 i Zürich.
Kilder:
Karel Appel – barber barbar (2025) – af Karel Appel
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum. ISBN: 9788799477098
Udstillinger
Appels kunst kan findes mange steder rundt om i verden, for eksempel:
Museum de Fundatie. Zwolle, Holland.
Aboa Vetus & Ars Nova. Turku, Finland.
Art Gallery of Hamilton. Ontario, Canada.
Rijksmuseum. Amsterdam, Holland.
The Phillips Collection. Washington D.C, USA.
Collezione Peggy Guggenheim. Venedig, Italien.
Didrichsen Art Museum. Helsinki, Finland.
Kunsthalle Bremen. Bremen, Tyskland.
Musée National d’Art Moderne, Centre Pompidou. Paris, Frankrig.
Museum Ludwig. Køln, Tyskland.
Museum Moderner Kunst. Wien, Østrig.
Neue Nationalgalerie. Berlin, Tyskland.
San Fransisco Museum of Modern Art. San Fransisco, USA.
Stanford University Museum of Art. Stanford, USA.
Stedelijk Museum Amsterdam. Amsterdam, Holland.
Tate Modern. London, England.
The Museum of Modern Art. New York, USA.
Galllery Delaive. Amsterdam, Holland.
Frances Lehman Loeb Art Center. Poughkeepsie, NY, USA.
Art Museum of Southeast Texas. Beaumont, USA.
McClung Museum of Natural History and Culture. Knoxville, USA.











