Kunstnere
Sorter
Varer over kr. 40.000,- kan ikke filtreres efter.
Kontakt Galleri Syd for eventuel pris.
Flemming Holm
OMRÅDE
Baggrund
Flemming Holm er født og opvokset på Fyn. Han er uddannet skolelærer og er selvlært billedhugger. Han debuterede på Kunstnernes Påskeudstilling i 1988. Flemming Holm har deltaget i forskellige censurerede udstillinger i både ind – og udland og har også varetaget adskillige udsmykningsopgaver for både private og offentlige instanser. Han har ligeledes solgt værker til kunstudstillinger, pengeinstitutter mv.
Kunsten
Flemming Holm er især betaget af fugle og de runde former når han laver sine skulpturer. Han er betaget af fuglenes elegance og lethed, og det er også denne lethed med bløde og runde former som man finder i Flemming Holms værker. På mange af værkerne er det ofte nemt at genkende fuglemotivet, men han har også lavet nonfigurative værker, hvor det kan være svært for tilskueren at se fuglemotivet i værket. Foruden de runde og bløde former, er det vigtigt for Flemming Holm at hans glæde ved sit arbejde, lyset og farverne bliver afspejlet i hans værker. Det er vigtigt at man fornemmer hans eget glimt i øjet i værkerne.
Flemming Holm arbejder med marmor, granit og bronze samt olie på lærred.
Flemming Holm er medlem af Dansk Billedhuggersamfund og DBF.
Værker
Tidligere solgte værker
Udstillinger
Flemming Holm har deltaget i en række censurerede udstillinger i ind- og udland. Han har varetaget udsmykningsopgaver for såvel private som offentlige instanser, foruden salg til kunstforeninger, pengeinstitutter m.v.