Erik Ortvad

Kunsten:

Erik Ortvad er autodidakt kunstner. Han begyndte at male i begyndelsen af 1930’erne. I sine unge år er han meget inspireret af impulser der især refererede til pariserskolen. Hans stil var surrealistisk, men I 1935 ændrer han sin surrealistiske stil til en mere virkelighedsskildrende retning af surrealismen, hvor han i det samme værk formår at adskille og binde drøm og virkelighed sammen i tableuer med underlige væsener.

Efter et møde med Niels Larsen Stevns’ malerier i 1942, dropper han surrealismen og går over til den spontane ekspressionisme. Han begynder at kigge mod den ydre verden, og især naturoplevelser bliver vigtige for ham i hans malerier. Med denne interesse vandt han indpas i CoBrA gruppen.

I en tiårig periode fra 1952-1962 arbejdede Erik Ortvad over hele Europa under synonymet ”Enrico” med satiriske og humoristiske tegninger til uge – og månedspressen, og han fik stor anerkendelse for sin skarpe samfundskritik. I 1973-1974 blev ”Ugens Ortvad” en fast del af Dagbladet Politikken.

Erik Ortvad flygtede til Sverige under 2. verdenskrig, både på grund af sine kommunistiske sympatier og hans kones jødiske baggrund. I 1962 vender han tilbage til Småland i Sverige, hvor han tilbringer resten af sit liv. I midten af 1960’erne begynder han at arbejde med pointillistiske penselstrøg som indfanger lys – og stemningsskift, som han oplevede i skoven ved sin bolig eller på en af hans mange rejser.

I slutningen af 1960’erne begynder han at inddrage humor og satire i sine malerier, og laver flere maleriserier hvor han fortolker hverdagens tildragelser med både lune og en snert af alvor. Han bruger det forenklede farvesprog til at karakterisere de humoristisksatiriske figurative malerier, som nærmer sig en mere abstrakt og organisk form, der på mange måde minder om de første værker.