Kunstnere

Sorter

Højde
Højde - slider
Højde - inputs
Bredde
Bredde - slider
Bredde - inputs
Pris

Varer over kr. 40.000,- kan ikke filtreres efter.
Kontakt Galleri Syd for eventuel pris.

Pris

Erik Nyholm

NATIONALITET: Danmark

OMRÅDE

Keramiker og maler

Baggrund:

Erik Nyholm begyndte sin karriere som maler i 1942 og 1943. Ca. 10 år senere begynder han at arbejde med keramik med stor inspiration fra bl.a. Asger Jorn, Corneille og Appel, der alle var blandt nøglepersonerne i Cobragruppen.  I 1960’erne begynder Erik Nyholm at arbejde med, og omsætte sine indtryk i stoflige malerier. Det bliver også afsættet for hans foretrukne udtryksform, keramikken. Han eksperimenterer med glasurerne og forener de frie maleriske udtryk med de klassiske keramiske former som fade og krukker.

Kunsten:

I de keramiske værker har Erik Nyholm ofte anvendt naturen som inspiration. Han fik inspirationen til værkerne på sine vandreture ved sin hjemegn mellem Silkeborg og Herning, hvor han samlede mosejord, grus og glasskår, som han inddrog i sine landskabsmotiver. Han har bl.a. lavet fade med smeltet glas omgivet af gruslignende strukturer som minder om bækkens gennemløb gennem landskabet.

Erik Nyholm har igennem sin karriere lavet en række større udsmykninger, blandt andet på Jean Dubuffets keramiske vægudsmykning i 1977 til Silkeborg Kunstmuseum, som i dag hedder Museum Jorn. Han har desuden stået for forskellige monumentale udsmykninger. Den største af disse er Hurup-søjlen i Thy på over 8 meters højde, som han fremstillede på eget værksted i 1984.

Erik Nyholm modtog Thorvald Bindesbøll medaljen i 1985. Medaljen er en udmærkelse for indsats af høj kvalitet inden for brugskunst og industriel grafik. Medaljen er blevet uddelt hvert år siden 1981.Det er det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, der i 75-året for Thorvald Bindesbølls Carlsberg Pilsner-etiket, stiftede medaljen.

Værker

Tidligere solgte værker

Vi har ingen tidligere solgte værker på denne kunstner.