Kunstnere
Sorter
Varer over kr. 40.000,- kan ikke filtreres efter.
Kontakt Galleri Syd for eventuel pris.
Værker
Tidligere solgte værker
Asger Jorn
OMRÅDE
Baggrund:
Asger Jorn er en af det 20. århundredes største malere. Hans rigtige navn er Asger Oluf Jørgensen, men han tager tidligt kunstnernavnet Asger Jorn. Han er bror kunstnerne Jørgen Nash og Vagn Ove Jorn. Jorn vokser op i Silkeborg, som søn af Lars Peter og Maren, som begge er lærere. Silkeborg er en by han holder meget af, så meget at han skænker meget af sin kunst til Kulturhistorisk museum i byen, som med Jorns donationer får opbygget en større international kunstsamling. Igennem sit liv indsamler Asger Jorn kunst, som efter hans mening repræsenterer det vigtigste fra den internationale samtidskunst. Han donerer både egne og andres værker fra sin samling til Silkeborg med en vision om at gøre kunsten tilgængelig for et bredt publikum. Han bliver i 1964 indstillet til Guggenheim Prisen, men afslår at modtage den.
Kunsten:
Asger Jorns store interesse for kunst, bliver vakt i hans teenageår i 1930’erne. Blandt andet ved mødet med en vandreudstilling af danske malere i Silkeborg i 1932. I 1936 bliver han elev i Paris hos kunstneren Fernand Léger, hvilket bliver afsættet til en international karriere og gennembruddet i 1958. Jorn tilbringer flere år i udlandet, og opholder sig blandt andet i Paris og Albissola Marina i Italien. Asger Jorn er en del af kunstnersammenslutningen CoBrA, som har til formål at skabe kunst baseret på frihed, spontanitet og fantasi, og samtidig skabe en kunst som er folkelig, farverig og eksperimenterende. Han er endvidere medlem af kunstnergruppen Helhesten, og af Situationistisk Internationale (SI).
Asger Jorn eksperimenterer hele livet med forskellig slags kunst, og udvikler et spontan-abstrakt billedsprog og han har udforsket og eksperimenteret med alt fra keramik til billedvævning, malerier, tegninger, bøger, bronzeskulpturer og meget andet. Hans betydning for verdenskunsten og udviklingen af det hjemlige kunstmiljø er meget stor.
Jorn har udgivet flere bøger om æstetik, filosofi, politik og historie.
Alder:
Født 3/3 – 1914, død 1/5 – 1973.
Kilder
Asger Jorn (2014) – af Ruth Baumeister
Scheidegger und Spiess AG, Verlag. ISBN: 9783858817358
Asger Jorn: Rastløs rebel (2014) – af Dorthe Aagesen & Helle Brøns
SMK Forlag. ISBN: 788792023520
Asger Jorns kunst (2014) – af Lars Morell
Aarhus Universitetsforlag. ISBN: 788792023520
Naturlige årsager-Asger Jorns stævnemøde med nutiden (2020) – af Jon Eirik Lundberg, Erik Steffensen m.fl.
Læsø Kunsthals Forlag. ISBN: 9788791209192
Udstillinger
Asger Jorns værker har været udstillet over det meste af over hele verden, her blandt andet:
1947 . Separatudstilling i Paris. (Debut)
1957 . Galerie Rive Gauche. Paris, Frankrig.
1958 . Galleri va de Loo. München, Tyskland.
1969 . Galleria D’arte la Borgognona, Milano
1982 . Guggenheim Museet New York
1982 . Musée d’art moderne de la ville de Paris m.fl.
1994 . Louisiana Museum of Modern Art











