Kunstnere
Sorter
Varer over kr. 40.000,- kan ikke filtreres efter.
Kontakt Galleri Syd for eventuel pris.
Værker
Tidligere solgte værker
JESPER PALM
OMRÅDE
Baggrund:
Jesper Palm er uddannet på det kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole i 1982. Han har desuden haft studier hos Eric Hebborn i 1980 og hos Niels Wamberg i 1981-82.
Jesper Palm har desuden studeret på billedskolen i 1982-86, og er inspireret af malere som Eric Fischel, Mark Tansey og Luc Tuymans.
Kunsten:
Jesper Palm arbejder ud fra en nøje planlagt drejebog når han arbejder med sin kunst. Derfor finder han også inspiration fra filmskabernes verden hvor han bl.a. er inspireret af den tyske filmskaber Wim Wenders og Yang Fudong.
Malerierne bliver til igennem hans arbejde med iscenesættelser. Han sammensætter digitalt egne fotografier med andet billedmateriale fra fx magasiner, film og lignende. Ud fra en meget udførlig dreje- og skitsebog sammensætter han og skaber et nyt billedunivers i værkerne.
Jesper benytter sig af forskellige vinkler og kompositioner af de samme motiver for at fremhæve bestemte elementer i hvert enkelt billede. Det er disse forskydninger af former og farver som Jesper Palm meget bevidst bruger i fortællingen. Det giver ham en større malerisk frihed hvor flere betydningslag bliver indlejret.
Budskabet er ikke et dramatisk højdepunkt. Det er en fortælling der formidles i en form for stillbillede og beretter om en tilstand, hvor der enten ligger noget stort i vente. Det kan også være hvor en større begivenhed netop har udspillet sig. Jesper Palms foretrukne temaer handler om enten at være undervejs, om at fare vild eller bryde vaner og mønstre, om at vente og om at forandres og forundres.
Jesper Palm anvender ofte spejlinger i sine malerier. De er et bevidst middel til at forføre sit publikum. Spejlingerne sker ofte i vand og han bruger således stilheden i samspillet med spejlingerne som et underspillende element, hvor budskabet gradvist og subtilt udspiller sig.
Alder:
Født 1957.
Kilder:
https://www.youtube.com/watch?v=2xiEacfBrdM
Jesper Palm : malerier 2011-21 : en monografi (2022) – af Lisbeth Bonde og Jesper Palm
Boggalleriet. ISBN: 9788790980788
Udstillinger
2000 – Photographic Works, Galleri Bie & Vadstrup. København.
2001 – Kendt land uden navn, Galerie Andersen & Jul. Aalborg.
2001 – Hvid skygge, Kunsthallen. København.
2006 – I øjenhøjde, Galerie Bie & Vadstrup. København.
2007 – Hvor ingen ved, Gallerie Bie & Vadstrup. København.
2008 – Undervejs, Galleriet Else Marie Jensen. Kolding.
2009 – Time Imprinted, Galleri Rebecca Kormind. København.
2010 – Tidlig Torsdag, Galleri NB. Viborg.
2011 – Stills, Galleri Kant. Esbjerg.
2012 – In Transit, Galleri B15. København.
2013 – Slow Time, Cph. Photofestival, Galleri B15. København.
2013 – Instant Moments. Jens Nielsen og Olivia Holm Møllers Museum. Holstebro.
2014 – Outlook, Galleri Kirk. Aalborg.
2015 – Crossroads, Gallery Ingela Sundström. Stockholm, Sverige.
2016 – Trespassing, Galleri Benoni. København.
2017 – Dette Yderste Sted, Gallery Hjort. Horsens.
2018 – Crossing Point, Gallery Ingela Sundström. Stockholm, Sverige.
2019 – Et Imaginært Parellelunivers, Galleri Benoni. København.
2020 – Lån mig dit blik, Galleri Hjorth. Horsens.
2021 – The Ghost Ship, Havnevinduet. København.
2021 – #bjergtaget, + bookrelease, Galleri Benoni. København.














































