Kunstnere

Sorter

Højde
Højde - slider
Højde - inputs
Bredde
Bredde - slider
Bredde - inputs
Pris

Varer over kr. 40.000,- kan ikke filtreres efter.
Kontakt Galleri Syd for eventuel pris.

Pris

Grete Balle

NATIONALITET: Danmark

OMRÅDE

Vævning, keramik, litografier, billedsyninger, collager og malerier.

Baggrund: 

Grete Balle (Margrethe (Grete) Prætorius Balle) kommer fra Haderslev i Sønderjylland. Hun var ansat i huset hos 2 familier, og hos den sidste møder hun sin kommende mand, Mogens Balle, som er en del af kunstnersammenslutningen CoBrA, en europæisk avantgardebevægelse og kunstnersammenslutning som er aktiv mellem 1948 og 1951.

Han opfordrer hende til at begynde at male, hvilket fører til hendes debut på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1950. I 1950’erne var hun én af de første der skabte en fri tekstilkunst efter polsk forbillede. Grete Balle tilhører tekstilkunstens avantgarde i 1960’erne og langt ind i 1970’erne, og afprøver nye grænser for tekstiler. Blandt andet har hun et tæt samarbejde med Gunnar Aagaard Andersen og Arthur Köpcke. 

Kunsten: 

Grete Balle er en kunstner som ikke lader sig begrænse til bestemte medier i værkerne. Hun er åbensindet og er ikke bange for at springe ud i nye idéer. Grete Balle har tit udført udsmykningsopgaver og dekorative opgaver til flere danske kirker og offentlige bygninger, for eksempel Opstandelseskirken i Albertslund og Islev Kirke. Hun har endvidere stået for udsmykningsopgaver på Helsingør Posthus, Kalundborg Rådhus og Lægevidenskabeligt Bibliotek i København. 

Det visuelle udtryk er vigtigt for Grete Balle, og hendes eksperimenterende og åbne tilgang og holdning til kunsten har udløst forskellige priser og hædersbeviser. Grete Balle blev bl.a. indstillet til Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, fordi hun utrætteligt søger nye veje, måder og materialer til at udtrykke sig på. Derudover har hun delt ud af sin viden, når hun har haft elever og assistenter. 

Balle henter sin fra utallige steder, bl.a. den norske væver Hannah Ryggen, COBRA, men også folkekunsten og primitive kulturer. 

Grete Balle er medlem af kunstnersammenslutningen M59 – en sammenslutning af malere, billedhuggere, grafikere og tekstilkunstnere.

Kilder 

Grete Balle : tekstilkunstner og billedskaber(1996) – af Lisbeth Tolstrup
Borgen. ISBN 87-21-00593-1 

Grete Balle : fra nethinde til lærred (2006) – af Annemarie Balle
Kochs. ISBN: 87-990165-5-9 

Mellem himmel og jord: Om kunstneren Grete Balle(2011) – af Jørgen Steinicke
Tirslund. ISBN: 9788799049721 

Billedlig talt: Grete Balle 90 år (2016) – af Annemarie Balle
Greens Forlag. ISBN: 9788792588227 

Udstillinger

1950 – Kunstnernes Efterårsudstilling. 

2005 – Rundetaarns Udstillingssal. 

2017 – Galeria Krabbe. 

2022 – Retrospektiv – Haderslev Kunstforening. 

2024 – Bispegården Kalundborg. 

2024 – Udstilling i Galleri Valdal. 

2026 – Vævede mesterværker – Koldinghus. 

2026 – ”I anledning af…” – Bispegården Kalundborg. 

2026 – Tidens tråde – Fuglsang Kunstmuseum. 

2026 – Særudstilling – Galleri Syd.