Kunstnere
Sorter
Varer over kr. 40.000,- kan ikke filtreres efter.
Kontakt Galleri Syd for eventuel pris.
Værker
Tidligere solgte værker
BIRGITTE SANDVIK
OMRÅDE
Baggrund:
Birgitte Sandvik er autodidakt, og lærer allerede som barn teknikker og blandingsforhold ved oliemaling. Tidligt i karrieren går hun over til akrylfarver, som stadig er en af hendes foretrukne udtryksformer.
I mere end 33 år har hun været aktiv med udstillinger og værker, som er solgt både i Danmark og udlandet. Hun har udført udsmykningsopgaver for virksomheder og modtaget kunstnerlegater. Hun har bl.a. været på studietur til Provence, som inspirerede udstillingen ”Mit abstrakte Provence” i CoBrA-rummet ved Sophienholm.
Kunsten:
Birgitte arbejder med en bred vifte af materialer som beton, træ, ler, bronze og akryl. Hendes farverige og abstrakte værker er fyldt med strukturer, der ofte antyder menneskelige skikkelser og dyr, der hver især fortæller en historie.
Hun skaber liv i kunsten gennem en lag-på-lag teknik, og farverne varierer med årstiderne, fra lyse toner om foråret til kraftige farver om vinteren. Hun arbejder intenst på at give kunsten liv, og man fornemmer tydeligt en stærk dybde og styrke i hendes værker.
Når hun arbejder med keramik, skabes hendes abstrakte håndmalede kunst gennem flere brændinger for at opnå de farvespil hun ønsker at få frem, og for at opnå en 100 procent vandtæthed af emnet. Ofte forvandler en færdig skulptur sig til et billede på lærred. Hun bruger stort set alle farver i paletten, og arbejder meget med komplementærfarver og kontraster. Inspirationen henter Birgitte fra omgivelserne, uanset om det er de store spørgsmål i livet eller hverdagssituationer. Naturen og formerne i den er også store inspirationskilder.
Kilder
https://www.birgittesandvik.dk/
Udstillinger
Galleri Bomhuset, København.
Kolding Kunstmesse.
Galleriet på 1. sal, Valby.
Arkade Galleriet, Blokhus.
Galleri Warrer, Møn.
Birkerød Kunstforening.
Skævinge Kunstforening.
Galleri Strandmark, Faldsled.
Hillerød Kunstdage.
Galeri LB, København.






















































































