Kunstnere
Sorter
Varer over kr. 40.000,- kan ikke filtreres efter.
Kontakt Galleri Syd for eventuel pris.
Værker
Tidligere solgte værker
Yoshio Nakajima
OMRÅDE
Baggrund:
Den japanske kunstner Yoshio Nakajima kaldes i kunstkredse også for ”Solens søn”. Han er født i landsbyen Kawamoto, cirka 300 kilometer fra Tokyo, i en familie som har været landmænd i over 300 år. Gården ligger i et smukt landskab, flankeret af et buddhistisk tempel og en shinto helligdom. Allerede som 3-årig bliver han opmuntret af forældrene til at interessere sig for skønheden og magien i kalligrafi. Det er også på det tidspunkt, at han er tæt på at drukne i et vandløb ved siden af gården. At han overlever, ser forældrene som et tegn på, at han skal vie sit liv til religion og blive munk.
Det er den unge Yoshio dog ikke enig i, for efter at læse kunstbøger om Van Gogh, begynder han at male selv. Da han er 6 år bor flere af familiens fattige slægtninge på gården. Yoshio er startet i skole, og er meget genert anlagt, så han trækker sig tilbage til sit værelse efter skoletid for at male i fred og ro. Her forsøger han sig i første omgang med at bruge ler i stedet for oliefarver. Familien mener stadig at Yoshios fremtid skal være i religionen, så han er i et dilemma: Skal han blive på gården eller forsøge sig som kunstner?
Yoshio vælger det sidste og løber hjemmefra i 1954, hvor han tager til Tokyo for at opfylde sin drøm. I første omgang er det ikke så nemt; Han må til at starte med leve af småjobs for at kunne deltage i en aftenskole. Det er her han får mulighed for at udstille første gang, og her han møder dadaisten og digteren Dada Kahn, som han får et livslangt venskab med. Efter det følger en række udstillinger i Amsterdam, Paris, London, Antwerpen og Moskva. Efter studier i Los Angeles går han på Valands Kunstskole i Gøteborg, og er én af medstifterne af Fluxus Skandinavia og Bauhaus Situationisme. I Amsterdam, hvor han senere studerer, møder han Asger Jorn, som opfordrer ham til at tage til Skandinavien, hvad han også gør. Her har han flere gruppeudstillinger med blandt andre Asger Jorn og Jørgen Nash. I dag kan man, ud over i Galleri Syd, se hans værker på Silkeborg, Herning og Aarhus kunstmuseer. Han har i dag også sit eget museum i Japan, og fungerer som professor og rektor for kunstakademiet i Saitama, nord for Tokyo.
Kunsten:
Yoshio Nakajima er en meget aktiv kunstner, som er repræsenteret over hele verden på 35 kunstmuseer. Ud over dét, har han også været involveret i mere end 500 happenings over det meste af kloden, blandt andet sammen med andre kendte kunstnere som Yoko Ono, John Cage, Robert Rauchenberg og Jørgen Nash. Som en fælles ting for dem er, at de interesserer sig for økologi og oprindelige naturfolk. Yoshio Nakajima er meget alsidig i sin kunst, som ud over maleri tæller arbejder i mixed media, glas, ætsning, skulptur, grafiske værker, action painting og meget mere.
Yoshio har modtaget adskillige priser for sin kunst, blandt andet Ängelholm Cultural Award i 1980 og Drakabygget Great Asger Jorn Award i 1989.
Kilder
Yoshio Nakajima (2009), af Yoshio Nakajima
Kunstgalleriet.
Yoshio Nakajima : my pax, my love… (2009), af Yoshio Nakajima
Galerie Nielsen.
Yoshio Nakajima – en japansk gigant (2000), af Totte Wiberg
Wärne Forlag. ISBN: 91-8642-510-2
Udstillinger
1955 – Debutudstilling i Tokyo, Japan.
1964 – Første solo udstilling i Galleri 04. Rotterdam, Holland.
1994 – Gl. Holtegård, Danmark.
1995 – Kaibundo Gallery. Køln, Tyskland.
1996 – Galerie Birch, 50 års EU. København. Danmark.
1999 – Solo udstilling. Kumaguya, Japan.
2023 – Gislaved Konsthall. Gislaved, Sverige.
2023 – Hamburg Affordable Art Fair. Hamburg, Tyskland.
2023 – Stockholm Affordable Art Fair. Stockholm, Sverige.
2024 – Gallery Concept 21. Tokyo, Japan.
2024 – Raus Stenkärls fabrik. Helsingborg, Sverige.


















