påske

Påskefernisering i Kunstbyen Sønder Alslev

Det er med stor fornøjelse at Galleri Matthies og Galleri Syd igen kalder til fælles farverig fest i Kunstbyen Sdr. Alslev. Nye værker, nye kunstnere, happenings og musik vil fylde gallerierne.
Kom og oplev en dag fuld af kulturelle oplevelser og dejlig kunst.

Fernisering Skærtorsdag den 28. marts klokken 11.00 – 16.00

Galleri Matthies byder på fernisering med nye udstillere Eric Grøndahl, Heidi Berthelsen og Kunstskolen Guldborgsund.
Eric Grøndahl har udstillet sine ekspressive malerier på Charlottenborg og Den Frie, i New York og i Rio, og nu er turen kommet til Galleri Matthies.
Heidi Berthelsen afsøger mulighederne i det abstrakte maleri og skaber sine værker med kærlighed og lidenskab.
Kunstskolen Guldborgsund præsenterer udvalgte olie, akryl og akvarel værker fra årets fordybelse hos Carsten Krogstrup og Arne Mortensen.

Dagens program
Art talks 11.15, Happening med fælles skaben i Frihedens Værksted 11.45, musisk indslag i Bryggeriet 12.15, guidet rundvisning 12.45, oplæsning i Litteraturstuen 13.45, Happening 14.15

De faste udstillere
Keramiker Anders Knudsen ny udstilling på Loftet.
Mark Stolk – fra Danmarks bedste portrætmaler – nye malerier.
Jan Olesen nye farvestærke malerier på tørklæder.
Metalkunstneren og Fabuler keramik står for nyskabelser i Hestestalden.
Forfatter Carsten Ulendorf læser op af sin netop udgivede bog.
Mikkelsen & Matthiesen viser fællesmalede værker i Stuehuset.
Tove Christoffersen ny poesi.
Lis Ekmann har igen nye porcelænssmykker i Gavlen.
Christian Buch viser surrealisme.
Charlotte Matthiesen præsenterer ”Horus øje”- malerier & skulpturer
Falsters Bryglaug rører nyt påskebryg.

Hos Galleri Syd inviteres du til fernisering på særudstilling med Gunleif Grube.

En særlig udstilling
Gunleif Grube har været en fast kunstner hos Galleri Syd igennem mange år, og det er med stor glæde, at vi kan invitere til fernisering med Gunleif Grube og særudstillingen, der går under titlen: ”Maskens sprog”.

Gunleif Grube er en anerkendt moderne ekspressionist, som er kendt for at udtrykke sig gennem modsætninger der mødes. Hans budskaber bliver formidlet i farvevalget og i portrætteringen af ansigter, der illustrerer menneskets mange facetter fra drama til poesi – men også vildskab humor, smerte og kærlighed. Gunleif Grube bruger modsætninger, fordi ingen af dem kan eksistere uden den anden – der findes ikke drama uden poesi, og lyset kan ikke eksistere uden mørket.

En lang karriere
Gunleif Grube debuterede på Kunstnernes Efterårssudstilling i 1980 og har siden været en produktiv kunstner og har udstillet på en lang række førende gallerier i både ind – og udland. Han er repræsenteret i en række kunstsamlinger i bl.a. Tyskland, USA, England, Frankrig, Norge, Luxembourg mfl. Derudover har han igennem sin karriere udstillet på flere museer. Den nu 77-årige kunstner har desuden udgivet flere kunstbøger og deltaget i tv-portrætter.

Mød Gunleif Grube og oplev hans farverige univers til ferniseringen torsdag den 28. marts kl. 11 i Galleri Syd, Ulslevvej 1, 4800 Nykøbing Falster.

Traditionen tro, sørger vi for lidt godt til ganen. Særudstillingen med Gunleif kan nydes til og med den 26. maj.

I galleriets øvrige stuer og Grand Palais vil du kunne opleve en smuk og spændende udstilling med et mix af værker af de faste kunstnere i Galleri Syd.
Skulpturparken kan nydes i alt slags vejr.

Vi glæder os til at se jer til en dag med skaberånd, frodighed og udtryk på alle planer

Se meget mere om udstillingerne på www.gallerimatthies.dkwww.gallerisyd.dk og www.kunstbyen-sdralslev.dk

 

Currency
Kr. Dansk krone
Euro