Galleri Syd - Nes Lirpa_ (7)

Invitation til fernisering med Nes Lerpa og Sofie Ridder

Galleri Syd Inviterer til særudstilling med Nes Lerpa og Sofie Ridder

Det er med stor glæde vi inviterer til særudstilling under titlen ”Transparent” med Nes Lerpa i Galleri Syd, lørdag den 16. november fra kl. 11.00 – 16.00. Nes Lerpa har igennem mange år været fast kunstner i Galleri Syd og ved den kommende særudstilling kan I se frem til en række helt nye værker der ikke tidligere har været udstillet i galleriet.

Nes Lerpa udstiller i sammen med sin datter Sofie Ridder.

Nes Lerpa står bag facademaleriet i Galleri Syd. Det blev påbegyndt i 1989, udvidet i 2010 sammen med Sofie Ridder og genopfrisket og fornyet i sommeren 2018 af dem begge.

 

International anerkendelse og med

Nes Lerpa (født Niels-Ulrich) er født i 1942 i København. Han er søn af kunstneren Ejnar R. Kragh og er vokset op i et kunstnermiljø og i sin fars atelier hvor han også bliver inspireret af store anerkendte kunstnere som Asger Jorn, Richard Mortensen og Hans Øllgaard der også var en af Ejnar R. Kraghs nærmeste venner.
Inspireret af det miljø han vokser op i, debuterer Nes Lerpa som 18-årig på sommerudstillingen i 1961 og siden har han udstillet sine værker i adskillige europæiske lande, USA og Kina og Indien.

Nes Lerpa har en lang og succesfuld karriere bag sig med abstrakte malerier og keramik kunst der bliver lavet på det legendariske keramiske værksted i Albisola ved Middelhavet hos Ceramiche San Giorgio hos den store mester Giovanni Poggi.

Selvsamme værksted som bl.a. Wifredo Lam og Asger Jorn arbejdede i. I dag lever og arbejder Nes Lerpa i sine to atelierer ved henholdsvis Asserbo ved Frederiksværk og i de smukke og varierende frodige landskaber i og omkring Piacenza i Norditalien, hvor han især laver malerier i stærke farver og abstrakte akvareller.

Passion for sommerfugle

Nes Lerpa har altid været inspireret af sommerfugle, han er optaget af deres rytme, de sarte og de strålende farver. Han er fascineret af deres beskyttelseslighed – at ligne noget farligt uden at være det. Fascinationen for farverne og deres måde at flyve væk på, kommer til udtryk i kunstnerens egne værker, farvevalg og budskaberne i værkerne.

Nes Lerpa er uberegnelig i en positiv forstand, han bryder grænser for malerkunsten, søger nye veje – som sommerfuglen. Oplev Nes Lerpas farverige, dristige og unikke univers af skulpturer, malerier, relieffer og keramik kunst til særudstillingen.

Nes Lerpa og Sofie Ridder vil begge være til stede i galleriet hele dagen og der vil være mulighed for lidt godt til ganen.

Udstillingen kan opleves fra 16. november til og med 28. december.

Currency
Kr. Dansk krone
Euro