Kunstnere
Sorter
Varer over kr. 40.000,- kan ikke filtreres efter.
Kontakt Galleri Syd for eventuel pris.
Værker
Tidligere solgte værker
Pierre Alechinsky
OMRÅDE
Baggrund:
Pierre Alechinsky er en belgisk kunstner, født i Bruxelles, og som blandt andet er kendt for at være en del af CoBrA-gruppen.
Fra 1951 bor og arbejder han dog i Frankrig. 1944 begynder studier på L’Ecole nationale supérieure d’Architecture et des Arts décoratifs de La Cambre i Bruxelles. 1949 tilslutter han sig sammen med Christian Dotremont, Karel Appel, Constant, Jan Nieuwenhuys og Asger Jorn i CoBrA-gruppen.
Han tager senere til Paris for at studere trykketeknik ved Atelier 17 under Stanley William Hayter. I 1954 har han sin første udstilling i Paris og begynder at blive interesseret i orientalsk kalligrafi. Han er i denne periode også korrespondent for den japanske avis Bokubi.
Derefter rejser han til Japan sammen med sin kone. Han arbejder ofte sammen med Walasse Ting, og fortsætter med at være knyttet tæt til Christian Dotremont. Ligeledes har han god forbindelse med André Breton.
Hans internationale karriere fortsætter gennem halvfjerdserne og i 1983 bliver han professor i malerkunst ved École nationale supérieure des Beaux-Arts i Paris.
Kunsten:
Alechinskys kunst er forbundet med tachisme, abstrakt ekspressionisme og lyrisk abstraktion, men han har også trukket på inspiration fra orientalsk kalligrafi og nye trykketeknikker.
Rettesnoren for Alechinsky i forhold til tilblivelsesprocessen kredser om spontanitet, for han ønsker at mindske afstanden mellem den hastige indskydelse og den deraf fødte handling. Derfor er Alechinskys malerier også primært udført med akrylmaling som følge af materialets smidighed fremfor den tungere oliebaserede maling.
Hans kunst er let at lade sig gribe af, og hans idéer om kunstens væsen har vundet stærk genklang internationalt.
Alder:
Født 19/10 – 1927.
Kilder:
Carta Canta (2022) – af Pierre Alechinsky.
Bai NV. ISBN: 9782362220463
Alechinsky (2006) – af Pierre Alechinsky og Christian Dotremont
Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum. ISBN: 87-984702-9-9
Udstillinger
Alechinsky har udstillet utallige steder i verden, og hans værker kan i dag blandt andet opleves her:
Stedeljik Museum. Amsterdam, Holland.
Guggenheim Museum. New York, USA.
Carnegie Institute. Pittsburg, USA.
Musée d’Art Moderne. Bruxelles, Belgien.
Musée de Kurashiki. Kurashiki, Japan.
Museum for Comtemporary National d’Art. Seoul, Sydkorea.
Bridgestone Museum. Tokyo, Japan.
Centre Pompidou. Paris, Frankrig.
Musee Jenisch. Vevey, Schweiz.
Musée de Buenos Aires. Buenos Aires, Brasilien.
Statens Museum for Kunst. København, Danmark.
Nordjyllands Kunstmuseum. Aalborg, Danmark.
Tate Gallery. London, England.
Museum of Modern Art. New York, USA.
Walker Art Center. Minneapolis, USA.
Galerie Birch. København, Danmark.










