Kunstnere

Sorter

Højde
Højde - slider
Højde - inputs
Bredde
Bredde - slider
Bredde - inputs
Pris

Varer over kr. 40.000,- kan ikke filtreres efter.
Kontakt Galleri Syd for eventuel pris.

Pris

Værker

Tidligere solgte værker

Vi har ingen tidligere solgte værker på denne kunstner.
NATIONALITET: Danmark

OMRÅDE

Billedkunst

Baggrund:
Hans Helge Nielsen er uddannet, først som bygningsmaler, dernæst på Kunstakademiet i København i perioden 1968 – 1975. Han har også arbejdet som lærer ved højskoler og gymnasier.

Hans Helge Nielsens udstillingsdebut er allerede i 1965 og siden har han udstillet mange steder i Danmark, Norden og Europa i øvrigt. Han modtager en del legater og udmærkelser, blandt andet Akademiets sølvmedalje og er medlem af en række kunstnersammenslutninger, herunder Huset i Asnæs.

Kunsten:
De første år er Hans Helge Nielsens malerier stramt opbyggede, koloristiske og ekspressive figur- og miljøskildringer, men efterhånden får han en friere, men stadig meget koloristisk stil med styrende, underliggende figurer.

Foruden maleriet arbejder han med grafik, ler og skulptur. Hans motiver blander ofte mennesker med bygninger og naturfragmenter – og ofte med et strejf af humor. I Hans Helge Nielsens billedverden er udgangspunktet bevidst naivitet. Han leger frit med menneskene og de ikon-agtige hverdagsting, som mennesket omgiver sig med og holder af.

Med sit indgående kendskab til maleriets kompositoriske virkemidler og opbygning, stærke kolorit og de menneskelige følelser, indfanger og forfører Hans Helge Nielsen beskueren. I malerierne er der altid ledetråde, der kan hjælpe på vej til at nå dybere fortolkningslag

Alder:
Født 1942.

 

Kilder:

Rejseskitser fra Færøerne 2014 (2014) – af Hans Helge Nielsen

Hans Helge Nielsen. 20 sider.

Udstillinger

1965 – Kunstnernes Påskeudstilling.

1966 – Kunstnernes Efterårsudstilling.

1968 – Å-Å-Å udstillingen.

1972 – Ung Dansk Kunst. Sverige.

1974 – Den Fries Forårsudstilling.

1977 – Grand Prix Internationale. Monaco.

1979 – Kunstindustrimuseet.

1998 – Bornholms Museum.

2001 – Salon Dáutomne. Paris, Frankrig.

2002 – Krakow.

2004 – Køge og Birkerød Kunstforening.

2005 – M59 Rundetårn. København.

 

Hans Helge Nielsen har endvidere lavet flere udsmykninger, blandt andet her:

1972 – Udsmykningspris Christianiaskolen. Hamburg, Tyskland.

1988 – Køges 700 års jubilæum. Danmark.

1990 – Greve Gymnasium. Danmark.

1992 – Handelsskolen Køge. Danmark.

1993 – Specialskolen. Holbæk, Danmark.

1994 – Gl. Kursuscentre Sophienberg Slot. Rungsted, Danmark.

2001 – Køge Gymnasium. Danmark.

2002 – Rønnegård Plejehjem. Nykøbing S. Danmark.