Galleri Syd-Jytte og Berit

Invitation til fernisering med Jytte Loehr og Berit Grube

To markante kunstnere indtager Galleri Syd

Galleri Syd inviterer til fernisering lørdag den 13. juni kl. 11–16, hvor du kan opleve en ny, stemningsfuld udstilling med to stærke kunstneriske stemmer: den anerkendte maler Jytte Loehr og billedhugger Berit Grube.

Jytte Loehr har fulgt sin kunstnerdrøm siden hun i 1975 blev optaget på Kunstakademiet i Bruxelles. Siden 1980 har hun arbejdet med abstrakte malerier, hvor naturalistiske elementer og intense, varme farver smelter sammen i et udtryk fyldt med livsglæde og energi. Siden 1997 har hun desuden haft atelier i Grækenland, som også inspirerer hendes værker.

Sammen med Jytte Loehr udstiller Berit Grube, der er vokset op i en kunstnerfamilie og tidligt blev introduceret til det kreative arbejde. Hendes skulpturer er inspireret af naturens former, lavaens forandring og bevægelse fra bl.a. gymnastik, ballet og moderne dans. Resultatet er organiske og levende værker, hvor bevægelse og stilstand mødes i et poetisk øjeblik.

Ved besøget kan du også opleve det smukke vægmaleri, som Jytte Loehr skabte på galleriets facade sidste sommer – en del af Galleri Syds tradition, hvor kunstnere sætter deres aftryk på huset og skaber en levende dialog mellem kunst og sted.

Mød begge kunstnere til ferniseringen lørdag d. 13/6 kl. 11–16, hvor vi traditionen tro byder på lidt godt til ganen. Der er gratis entré.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Galleri Syd, Ulslevvej 1, 4800 Nykøbing Falster.